Registrering af sekundær bruger

- ofte stillede spørgsmål


I denne artikel har vi samlet de gængse spørgsmål for registrering af sekundær bruger.
Ønsker du at sende os nødvendig information omkring en kommende leasingaftale hos os, så kan dette gøres via formularen, som findes under nedenstående FAQ.


FAQ


Hvorfor er det nødvendigt at jeg svarer på dette?

Det er nødvendigt at svare på dette for at sikre, at alle brugere af køretøjet er korrekt registreret i Motorregistret. Dette er vigtigt for at overholde de nye regler, som kræver, at sekundære brugere registreres korrekt. Læs mere om kravene her.

Hvornår trådte dette i kraft?

De nye regler trådte første gang i kraft d. 1. juli 2024 og blev tilrettet d. 15. oktober 2024.

Hvem er den "sekundære bruger"?

En sekundær bruger er en enhver, der har fysisk eller juridisk råderet over køretøjet i 30 dage eller mere og bliver beskattet af bilen. Dette vil være en person der bruger køretøjet til både erhvervsmæssige og private formål.

Hvorfor har I skrevet til mig omkring dette?

Vi har skrevet til dig, fordi du har bestilt en bil eller fordi en eksisterende bil skal have registreret brugerskifte, hvor du er den nye bruger. Vi har brug for at opdatere vores oplysninger på brugerforholdet i henhold til de nye regler.

Hvorfor kontakter I mig, når bilen ikke har en "sekundær bruger"?

Vi kontakter dig for at sikre, at alle oplysninger er korrekte og opdaterede og for at indsamle en fuldmagt til at indregistrere den sekundære bruger i Motorregistret. Hvis der ikke er en sekundær bruger, kan du blot bekræfte dette, så vi kan registrere det korrekt.

Gælder den nye lovgivning puljebiler?

Nej. Puljebiler, stillet til rådighed af arbejdsgiveren falder ikke under den nye lovgivning. Lovgivningen om registrering af sekundære brugere er gældende for biler, hvor brugeren har råderet i bilen i mere end 30 dage og bliver beskattet af bilen.

Hvornår indsamler I denne information?

Vi indsamler denne information, når der sker vedvarende ændringer i brugen af et køretøj eller når en ny bil skal indregistreres.

GDPR - Hvordan behandler I mine data?

Vi behandler dine data i overensstemmelse med GDPR-lovgivningen. Dette betyder, at dine oplysninger kun bruges til det formål, de er indsamlet til, og at de opbevares sikkert og fortroligt. Når perioden for obligatorisk opbevaring af dine gældende data udløber, så slettes de automatisk fra vores systemer. Du kan læse mere om vores behandling af dine data i vores persondatapolitik.

Hvorfor er der gebyr indregistrering af sekundære bruger?

Grundet den ekstra arbejdsindsats der er i at indsamle den nødvendige information og indregistrere den i Motorregistret, så tages der et gebyr for at dække nogle af omkostninger forbundet med dette.



Did you find it helpful? Yes No

Send feedback
Beklager, at vi ikke kunne hjælpe. Hjælp os med at forbedre denne artikel med din feedback.