Assistance & kørsel i udlandet

Nyttig viden, når turen i leasingbilen går til udlandet


I denne artikel får du vigtig information om, hvad du skal huske, når du kører i udlandet med din leasingbil. Du bliver bl.a. introduceret til alt fra nødvendige dokumenter og sikkerhedsudstyr til opladnings- og tankmuligheder samt vejhjælp i udlandet.


Vigtigt ved al kørsel i udlandet

Når du kører i udlandet, er det vigtigt, at du husker at medbringe den fysiske del 1 af registreringsattesten. Det er nemlig ikke alle lande, der accepterer den i digital form på din smartphone.


Har du brug for at bestille en ny registreringsattest, er det vigtigt, du husker på, at det kan tage 2 til 3 uger før, du har din nye registreringsattest. Har du bestilt din registreringsattest, og har du ikke modtaget den, kan du kontakte vores kundeservice.


Pas, kørekort og sygesikringskort er en selvfølge på rejsen. Tjek, at både pas og sygesikringskort er gyldige for hele rejsens varighed.



Opladning og tankning i udlandet

Du kan finde opladningsmuligheder i udlandet med Clever på Clevers hjemmeside.


Hvis du har et Shell tankkort med opladningsfunktion, kan du se dine muligheder for opladning med Shell.


Læs mere om brugen af brændstofkort i udlandet på vores hjemmeside.

 


Safety First!

En advarselstrekant er ikke kun et lovkrav i mange lande, men også en vigtig sikkerhedsforanstaltning. Sørg for altid at have en i bilen!


Skulle du få brug for advarselstrekanten, er det vigtigt, at du kan stille den op sikkert. Mange lande kræver også, at der er sikkerhedsveste til alle passagerer – så husk at pakke dem med i bilen.


En anden lovpligtig genstand i mange lande er førstehjælpskassen. Sørg for, at den altid er i bilen – og at den er fyldt med nødvendige ting som plastre og forbindinger.



Hvis der sker en ulykke under ferien

Er du forsikret gennem Fleggaard Leasing, skal du bruge SOS International til vejhjælp i udlandet:


SOS International:  +45 70 10 50 52



Det grønne forsikringskort

Det grønne forsikringskort beviser, at bilen er ansvarsforsikret i henhold til lovgivningen.


Det er ikke nødvendigt at have det grønne kort med, når du kører indenfor EU, Andorra, Schweiz, Kroatien, Norge og Island, da bilens nummerplade og nationalitet er tilstrækkeligt bevis på, at ansvarsforsikringen er i orden.


Lande hvor det grønne kort skal medbringes, kan du læse mere om her.



Vejhjælp i udlandet

Hvis du får brug for vejhjælp i udlandet, er det vigtigt, at du kender dine muligheder.
Er du forsikret gennem Fleggaard Leasing, kan du finde kontaktoplysninger og information om, hvordan du skal forholde dig i tilfælde af uheld, på vores hjemmeside eller i dine forsikringsdokumenter.
Er du forsikret et andet sted, skal du følge anvisningerne fra dit eget forsikringsselskab.


Læs mere om vejhjælp i udlandet hos SOS International.

Did you find it helpful? Yes No

Send feedback
Beklager, at vi ikke kunne hjælpe. Hjælp os med at forbedre denne artikel med din feedback.