Nyttig viden, når turen i leasingbilen går til udlandet
I denne artikel får du vigtig information om, hvad du skal huske, når du kører i udlandet med din leasingbil. Du bliver bl.a. introduceret til alt fra nødvendige dokumenter og sikkerhedsudstyr til opladnings- og tankmuligheder samt vejhjælp i udlandet.
Vigtigt ved al kørsel i udlandet
Når du kører i udlandet, er det vigtigt, at du husker at medbringe den fysiske del 1 af registreringsattesten. Det er nemlig ikke alle lande, der accepterer den i digital form på din smartphone.
Har du brug for at bestille en ny registreringsattest, er det vigtigt, du husker på, at det kan tage 2 til 3 uger før, du har din nye registreringsattest. Har du bestilt din registreringsattest, og har du ikke modtaget den, kan du kontakte vores kundeservice.
Pas, kørekort og sygesikringskort er en selvfølge på rejsen. Tjek, at både pas og sygesikringskort er gyldige for hele rejsens varighed.
Opladning og tankning i udlandet
Du kan finde opladningsmuligheder i udlandet med Clever på Clevers hjemmeside.
Hvis du har et Shell tankkort med opladningsfunktion, kan du se dine muligheder for opladning med Shell.
Læs mere om brugen af brændstofkort i udlandet på vores hjemmeside.
Safety First!
En advarselstrekant er ikke kun et lovkrav i mange lande, men også en vigtig sikkerhedsforanstaltning. Sørg for altid at have en i bilen!
Skulle du få brug for advarselstrekanten, er det vigtigt, at du kan stille den op sikkert. Mange lande kræver også, at der er sikkerhedsveste til alle passagerer – så husk at pakke dem med i bilen.
En anden lovpligtig genstand i mange lande er førstehjælpskassen. Sørg for, at den altid er i bilen – og at den er fyldt med nødvendige ting som plastre og forbindinger.
Hvis der sker en ulykke under ferien
Er du forsikret gennem Fleggaard Leasing, skal du bruge SOS International til vejhjælp i udlandet:
SOS International: +45 70 10 50 52
Det grønne forsikringskort
Det grønne forsikringskort beviser, at bilen er ansvarsforsikret i henhold til lovgivningen.
Det er ikke nødvendigt at have det grønne kort med, når du kører indenfor EU, Andorra, Schweiz, Kroatien, Norge og Island, da bilens nummerplade og nationalitet er tilstrækkeligt bevis på, at ansvarsforsikringen er i orden.
Du kan hente det grønne forsikringskort her (gældende fra 01.01.24).
Læs mere om det grønne forsikringskort og kortets anvendelse.
Hent SOS International-appen "Rødt kort"
Det kan være en god idé at hente SOS International-appen "Rødt kort". Her finder du mange praktiske informationer i tilfælde af uheld i udlandet. Du kan også bestille vejhjælp direkte i appen, hvor den bruger mobilens GPS-lokation, hvilket kan være meget nyttigt.
Hvis du ikke er forsikret gennem Fleggaard Leasing, skal du følge anvisningerne fra dit eget forsikringsselskab.
Læs mere om vejhjælp i udlandet og hvordan ”Rødt kort” fungerer hos SOS International.
OBS! Det er ikke længere et krav, at du har en printet udgave af det røde forsikringskort med dig i udlandet. Du kan imidlertid printe det røde forsikringskort her, hvis du alligevel ønsker at have det med.